Publications Office of the EU
Publishing services for the EU institutions (access for EU staff only) - Om publikationskontoret
Dockbar
Publishing services

Publikationstjenester for EU's institutioner
(kun for EU-ansatte)

Den Europæiske Unions Publikationskontor har udviklet følgende værktøjer og ressourcer til sine kunder – EU's institutioner, agenturer og andre organer.

Publicare

Websitet Publicare er Publikationskontorets onlinekatalog over de tjenester, det udbyder. Publicare præsenterer hele spektret af kontorets tjenester på forskellige områder. For hver tjeneste giver websitet detaljeret information, forklaringer, ressourcer og kontaktpunkter. Kun EU-ansatte kan få adgang til Publicare med deres EU Login-oplysninger.

UPP Author Portal

Denne portal giver medarbejdere fra EU's institutioner, agenturer og organer mulighed for at indsende anmodninger om publikationstjenester som identifikation, redaktionel rådgivning, rådgivning om ophavsret, udvikling af digitale produkter og multimedieprodukter, distribution og resultatmåling vedrørende publikationer.

UPP Author Portal er det første modul i den fælles produktionsplatform (UPP), som er en ny omfattende applikation, der skal benyttes til at håndtere hele produktionsarbejdsgangen for publikationstjenester fra modtagelsen af de oprindelige anmodninger til leveringen af outputtet.

For at kunne benytte portalen skal EU-medarbejdere anmode om specifik adgang via dette link.

EU Publications Analytics og EU Legal Document Analytics

EU Publications Analytics og EU Legal Document Analytics er to selvbetjeningsplatforme, der skal opfylde EU-medarbejdernes analytiske behov og især er målrettet politik-, kommunikations- og publikationsmedarbejdere og webadministratorer.

Platformene giver indsigt i, hvordan læserne interagerer med EU-publikationer og juridiske dokumenter, der formidles via de websites, der forvaltes af Den Europæiske Unions Publikationskontor, samt på andre websites via widgets (hvis det er relevant).

Legal Analysis Methodology

Den juridiske analysemetode (Legal Analysis Methodology – LAM) præsenterer Publikationskontorets knowhow inden for katalogisering af EU-retsakter, der er offentliggjort i EU-Tidende og EUR-Lex. Den beskriver betydningen og anvendelsen af de metadataelementer, der er tildelt disse retsakter.