Publications Office of the EU
About EU web archive - EU Web Archive
Indlejrede programmer
Om EU-webarkivet

Velkommen til EU-webarkivet Her bevarer vi indholdet af EU-institutionernes, -agenturernes og -organernes (under ét kaldet EU-institutionerne) websites og deres design.

Mere og mere information fra EU offentliggøres kun på nettet. Men webindhold har ofte en kort levetid, og webteknologier udvikler sig hastigt. Derfor er der risiko for at informationerne går tabt, f.eks. hvis et website bliver gennemgribende ændret eller lukket ned.

For at undgå dette begyndte Den Europæiske Unions Historiske Arkiver i 2013 at bevare EU-institutionernes websites, og i 2018 overtog EU's Publikationskontor denne opgave og oprettede EU's webarkivtjeneste.

Med EU-webarkivet forbliver de oplysninger, EU-institutionerne har på deres websteder tilgængelige, også efter at det oprindelige site helt eller delvis er forsvundet.


 


Om EU-webarkivet

De arkiverede websteder er opdelt i samlinger. Der findes nu fem tematiske samlinger. Den vigtigste af dem, Den Europæiske Union, omfatter 250 websites, som hostes på domænet europa.eu. Indholdet af disse sites overføres regelmæssigt til webarkivet, hvor man kan få vist forskellige versioner af dem med angivelse af deres oprettelsesdatoer. Ved at søge i de arkiverede versioner kan brugeren se indholdet, som det så ud på bestemte datoer, og følge udviklingen over tid. De øvrige fire samlinger er Brexit, Horisont 2020, Formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union og Publikationer. Vi arkiverer også sider efter anmodning, når et websted skal fjernes eller moderniseres. I så fald opretter vi et endeligt arkiv, inden indholdet forsvinder.

Vi gemmer altid webstederne i alle de tilgængelige sprogudgaver. Her er lidt statistik:

  • 41 % af de arkiverede websteder findes kun på engelsk. Det er typisk tale om sider med indhold, der ofte opdateres eller har en kort levetid.
  • 39 % af de arkiverede websteder findes på 23 eller 24 sprog. Disse sites indeholder generel information om officielle dokumenter og EU's politikker.
  • 13 % af de arkiverede websteder findes i flere sprogudgaver. Arbejdssprogene – engelsk, fransk og tysk – kombineres ofte med andre sprog som italiensk, polsk og/eller spansk.
  • 7 % af de arkiverede websteder findes på 25 eller flere sprog. Det er tilfældet, hvis indholdet vedrører en målgruppe, der er større end bare EU's borgere. Det kan være emner som migration, kultur og miljø.

Arkivet giver også adgang til enkeltstående samlinger, f.eks. publikationer i HTML-format, websites om covid-19 og websites vedrørende Horisont 2020-forskningsprogrammerne.


Sådan bruger du EU-webarkivet

Søg i EU-webarkivet ved at benytte et eller flere søgeord eller filtre. Hver af samlingerne har en alfabetisk liste med links til de websteder, de indeholder. Fra samlinges forside kan du browse eller søge på de arkiverede websites.

Hvis du klikker på titlen på et arkiveret websted, kommer du til dets kalenderside. Her finder du en liste over de arkiverede versioner, opstillet i kronologisk rækkefølge. Der er også et link til den aktuelle aktive version af websitet. Det kan være nytttigt, hvis du f.eks. vil have opdaterede kontaktoplysninger, da informationerne i det arkiverede indhold måske ikke længere er korrekte. Vær opmærksom på, at det aktive website måske ikke længere eksisterer eller ikke er blevet er blevet opdateret siden den seneste arkiveringsdato.

En stjerne (*) ved siden af arkiveringsdatoen angiver, at dokumentet er ændret siden seneste webcrawling. Hvis der ikke er nogen stjerne, er dokumentet ikke ændret siden seneste webcrawling.

Når du klikker på en dato på kalendersiden, kommer du til webstedet, som det så ud på den pågældende dato. Nu kan du så browse på sitet på samme måde, som hvis det var aktivt. Banneret øverst på den viste side angiver datoen og klokkeslættet for arkiveringen.

Ansvarsfraskrivelse: Hovedformålet med webarkiveringen er at følge webstedernes udvikling og oprette repræsentative udgaver af hvert enkelt af dem. Vi ønsker ikke at bevare indholdet på mikroniveau eller følge hver eneste ændring, der er foretaget.


Ophavsret © Den Europæiske Union, 2019
Erklæring om beskyttelse af personoplysninger